Nyheder 2015

Nyheder og resultater


Se seneste nyt fra Stald Night and Day og følg med i resultater og begivenheder.


Nyheder fra andre år:  2016, 2015, 2014, 2013.


Aktuelle nyheder finder du her.



November:

Røgild's Diablo er ved at være helt oven på efter den ærgerlige skade, han fik ved landsstævnet i Vejle i starten af 2015. det var ikke noget særligt alvorligt, men det har taget lang tid, og vi har brugt ekstra lang tid på at genoptræne og bare skridte gode, lange ture.

Vi er glade for, at vi snart kan tage ham med til stævner igen.










21. november:

Sejr i Charming-Boys første LA4

DSP hingsten Charming-Boy havde i dag sin debut i LA4. Og den vandt han med 67,4 %. Han gik et sikkert og pænt program med især et meget flot galopprogram, der blev belønnet med 7-taller hele vejen rundt. Den smukke hingst er godt på vej.

Skønne Odbjergs Imitz er nu solgt til en ung rytter, som får stor glæde af alt det, Imitz kan.



25. oktober:

Laura har deltaget i finalen i dressurchampionatet 5 år i træk

Det er nu 5. år i træk, at Laura kvalificerer en pony til at deltage i dressurchampionatsfinalen for ponyer. Første gang var hun kun 11 år. Det er en helt særlig weekend og sjovt og meget spændende at konkurrere mod ponyer i samme årgang. Hun har redet alt fra 4 års til 7 års. Vi håber at komme igen næste år, og er meget stolte af placeringen her i 2015.

 


25. oktober:

Flot præstation til finalen i ponyernes dressurchampionat

Nørlunds Decamerone gjorde det særdeles flot ved ponyernes dressurchampionats finale. Han så en sadel for første gang 1. august i 2015 og formåede at placere sig som nr. 10 samlet set i finalen 2 mdr. efter. Laura var den eneste ponyrytter der opnåede adgang til finalen i 4 års klassen.

Decamerone havde sin bedste dag lørdag i semifinalen, hvor han blev en flot nr. 4 med hele 8,2 point eller 82%. Flot fremvist af Laura, hvor hun fik vist hans selvbæring og evne til at lægge på og samle sig igen.

Søndag i finalen var lidt svær for ham, da han i kraft af sin sene tilridning ikke har trænet nedsidning så meget. Det resulterede i nogle spændinger, da de skulle ride et LC2A program.

Men sikke en præstation af de to! Vi er meget tilfredse. Dette 4 års felt er det stærkeste, der nogensinde har været i en 4 års pony finale. Det lover godt for fremtidens pony ryttere, der får en stjernepony som Decamerone at ride på. Nu skal han sælges, og er derfor hjemme hos Nørlund igen. Tak for lån af denne super pony!



3. oktober:

Laura og Nørlunds Decamerone klar til semifinalen

Nørlunds Decamerone en kvalifikation, denne gang i Randers, er Decamerone nu kvalificeret til semifinalen i ponyernes dressurchampionat. Han opnåede 7,92 og er nr. 11 på landsplan i et felt, der er kaldt det stærkeste 4 års felt nogensinde. Laura blev bedste ægte ponyrytter.



6. september:

Nørlunds Decamerone 2'er til championatskvalifikation

Laura og "Topper" blev i dag nr. 2 ved kvalifikation til pony dressurchampionatet. Efter kun 1 måned med rytter på opnåede han et meget fint resultat med flere X 8 og 8,5, blandt andet for skridt, trav og kapacitet. Hans ridelighedskarakter trak det samlede billede lidt ned. Den bliver nemt højere med mere rutine og balance i galop. Vi er meget glade for de fine resultatet, som lover særdeles godt for fremtiden. Yderligere var han super sød at køre med og i det hele taget have med. Han har fået en god oplevelse i dag. Og det har vi bestemt også.



17. august: Odbjergs Imitz er en rigtig kammerat

Nu har Laura og Imitz kendt hinanden i en måned i alt, og de var i weekenden til deres 2. landstævne sammen. Denne gang på Hovgaard og denne gang i kat. 2 ponyerne "store tur". Det blev til 3 stabile ture. I fredagens PRI red de et fejlfrit program, men der manglede lige lidt power. De endte midt i feltet med 65,2 %. Lørdag i PRT var der mere power og flow, men her kostede en lille kommunikationsfejl en øvelsesfejl og måske 2-3 %, da de inkasserede nogle 4-taller. Det blev til 64,7 %. Søndag fik de debut i PRM, som er ponyernes sværeste program. Igen gik Imitz stabilt og uden øvelsesfejl og med mellem 61-67 % fra dommerne. Den samlede score blev 64,4 %. Et dejligt stævne med tre gode ture og Imitz er bare en rigtig kammerat! Nu skal hun have lidt fri noge dage. Næste opgave er hold DM i midten af september. Husk at Imitz er til salg, hvis du vil have en rigtig sød og stabil pony.



7. august: En ny stjerne i stalden

Laura er så heldig at få lov at ride den 4-årige Nørlunds Decamerone, der med sit gode sind og fantastiske gangarter er en rigtig spændende, ung pony. Han har været redet ca. 10 dage, inden han kom hjem til os, og tager bare alt i stiv arm. Sikke en kammerat! En sand fornøjelse.



24. juli: En rigtig god uge hos Vibsen

I uge 30 var Laura hos Vibsen med Odbjergs Imitz. Det har været en rigtig sjov, god og lærerig uge sammen med en masse andre ligeså søde, fjollede og dygtige dressurpiger.



5. juli: Landsstævnestart med kun 4 dages træning sammen!

I starten af juli var der landsstævne på hjemmebanen i Hjallerup i en meget varm weekend med 30 graders varme. Blot fire dage havde Laura og Odbjergs Imitz trænet sammen forinden, og de har aldrig tidligere dannet par. Og sikke en første start sammen: Knap 66 % og 2. uplaceret i PRT i store tur om fredagen, hvor parret samtidig kvalificerede sig til Ecco Cup og hold DM i deres første start sammen.

Lørdag blev der satset lidt mere, og der var mere kvalitet i de fleste ting, men der kom desværre et par små-fejl i PRT. Her havde to af dommerne igen alligevel parret på 66 %, og den 3. dommer havde dem desværre kun på 61 %, så samlet blev det til 64,2 %.

Søndag var der ikke mere gas i ballonen i den kraftige varme, men det er også et stykke tid siden, at seje Imitz har været til stævne i 4 dage, så det var helt ok! Men flot, flot stævne efter bare fire dage sammen!



Snart sommerferie og tid til mere

Skolerne har snart sommerferie, og vi har derfor tid til at tage ponyer i ridning med henblik på kåringer, championater eller salg i efteråret. Ring på 29 11 05 58 for at høre mere.



10. maj: Fine ridt i Aarhus

Korreborgs Chablis og Laura var i Aarhus til Aarhus Mesterskaberne. Lørdag red de PRI og var kun 2,5 point fra en 1. plads. Søndag red de et endnu flottere program i PRT, som dog desværre ikke blev honoreret af klassens eneste dommer. Men pyt: Chablis var 100 % med Laura om søndagen, og de fik vist flere meget flotte ting. Det var rigtig god træning og tilmed i stærk blæst.



8. maj: Flotte underlag og dækken fra Horseline

I dag har Laura fået 4 nye underlag samt et rigtigt lækkert fleecedækken fra EQest og Horseline. Mange tak til Horseline for støtten og opbakningen! 



5. april: Sejr i PRT med 71,2% til Korreborgs Chablis

Korreborgs Chablis og Charming-Boy var med til C-stævne i Silkeborg. Lørdag red Laura et meget flot PRT program på Chablis med flotte markeringer af overgange og fuld power. Det blev belønnet med hele 71,2% og de vandt klassen med pæn afstand. Søndag gik Chablis PRI med lidt mindre power, og de red til 66 %. De er nu formelt landsstævne berettigede som ekvipage.

Charming-Boy var lørdag tæt på placering i LA1 og gik begge dage fine programmer. Søndag gik han et fejlfrit LA2 program, men der manglede måske lige det sidste power for at få de helt høje karakterer. Dejligt at han er så godt på vej og hele tiden forbedrer sig.



28. marts: +70% og placering til Charming-Boy

Sikke en dejlig dag! Charming-Boy fik 70,17% og en flot 2. plads i LA1. Han bliver bare bedre og bedre hele tiden og det går godt med at have ham med til stævner. Overalt får han ros for at være så velopdragen en hingst. Han gik også en LA2 til 65,4%. Dog med flere dyre fejl (også rytterfejl), og med flere rigtigt gode momenter. To klasser på en dag er dog måske for meget, han var ikke så flot i sine gangarter i LA2 som i LA1'en.

Lauras storebror Nicolai har i dag gjort comeback i bueskydning og vandt i dag hold GULD til DM!

Det bedste i dag var dog, at jeg blev moster til lille Uffe! Ja, sikke en herlig dag.



22. marts: Placering til Charming-Boy

Charming-Boy fik sin første placering med Laura ved at ride 67,7 % i LA1 efter et flydende ridt med kun enkelte småfejl. Charming-Boy gik en rigtig fin opvarmning og lader til at være vild med at vise sig frem.

Laura red også sin kun 2. start på kat. 2 ponyen Korreborg's Chablis. De red til 66 % i PRI med et flot program - dog med plads til forbedring, når de to lærer hinanden endnu bedre at kende.

Diablo er rigtig frisk og kæk, og er snart klar igen til at komme med ud at vise sig frem.



8. marts: Hingstekåring i Herning

Ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning var Rikke Carlé med som speaker i PSG og GP-klasserne i dressur. 

Det lød fx sådan her: https://www.youtube.com/watch?v=FBc0i9kalgg#t=58



28. februar: DSP Hingstekåring i Ikast

Laura og avlshingsten Charming-Boy Se.M. red en flot fremvisning ved ponyernes hingstekåring i Ikast. Charming-Boy var veloplagt og valsede selvsikkert forbi publikum. En rigtig dejlig dag og dejligt med så velopdragen og sød en hingst.

Charming-Boy Se.M. havde sønnen Nørlunds Charming Hit med. Han blev kåret med GULDmedalje og blev årets gangartshingst 2015. Det er kun 2. gang nogensinde at en hingst er kåret med guld i DSP. Farmand fik en ekstra gulerod og ekstra mange klap den dag. 



20. februar: Til landsstævne i Vejle

Ved landsstævnet i Vejle fredag fik Diablo desværre en lille forvridning af kodeleddet, så han var ikke helt sig selv og ville selvfølgelig ikke helt gå frem inde i programmet. Han skal nu have lidt ro. Så vi "nøjedes" med at heppe på vores dygtige klubkammerater.



7. februar: Træningsamling ved landstræner

Laura og Diablo var til træningssamling ved landstræner Jette Nevermann og de fik gode råd og tips med på vejen til den videre udvikling.



18. Januar: Første PRT til over 66 % og nu B-pony

Røgild's Diablo er nu også B-pony efter de nye regler, og må nu starte landsstævner. Han gik til 66,28 % i sin første PRT og stadig med plads til mange forbedringer. Og så var han kun 0,5 point fra at opnå placering! Flot debut i "ponyernes Grand Prix" klasse.



3. januar: 1. plads til Diablo i PRI

Sikke en start på året! Vi tog den lange vej til Varde for at ride PRI. Og den vandt Laura og Røgilds Diablo med 66,38%.

Det er lidt underligt at starte en ny side her. En blank side, hvor man kun kan drømme om, hvad der kommer til at stå her på siden. Vi krydser fingre for et godt og spændende 2015! Men starten kan vi da bestemt ikke klage over.

Copyright © All Rights Reserved