stalden

Stald Night and Day

Stalden


Vi tilbyder ikke opstaldning.


Stalden ligger kun ca. 18 km. fra Aalborg centrum og bus nr. 36 går lige til døren. Stemningen er hyggelig. Der er veldrænet ridebane på 20x40 m. 

 

Vi har 3 ha jord, der er udlagt i græsfolde og en vinterfold med læskur. På vinterfolden er der netop lagt muslingeskaller for at dræne jorden der, hvor der normalt bliver mest mudret.


Hestene er opstaldet i en lille privat stald med meget store lyse bokse på hver 23 kvm. med vindue, der kan lukkes helt op. Der er højt til loftet og dermed god luft. 


Gården ligger i et naturskønt område 7-8 km syd for Gistrup og med kort afstand til Klarup og Sportsrideklubben Klarup. Der er desuden gode rideruter i området med gamle banestier og mindre veje.



Fodring og pasning


Hestene lukkes ud hver morgen og lukkes ind om eftermiddagen. Alle bokse har dybstrøelse med rigeligt halm og hestene har adgang til wrap i afmålte mængder på fold og på stald. Der er saltsten i alle bokse. Udmugning foregår med bobcat hver forår og der strøes med Stalosan F i boksene hver uge.


Vi fodrer tre gange dagligt. To gange med kvalitets kraftfoder fra Brogaarden og en gang med wrap inden sengetid.


Om sommeren går hestene ude hele døgnet og får hver dag tildelt vitaminer og naturligvis frisk vand.





         

Stald Night and Day v. Rikke og Allan Carlé - Vaarstvej 230 - Vaarst - 9250 Gistrup - tlf. + 45 29 11 05 58/+ 45 30 12 48 35 - rikke@stald-night-and-day.dk

Copyright © All Rights Reserved